Sanne Andersen
Om Sanne

Sanne Andersen

Zoneterapeut · Qi Gong-instruktør · Skoleleder, DIFZT

Vi kan ikke hjælpe et andet menneske længere, end vi selv er nået.

26års erfaring
1500+behandlinger
DIFZTskoleleder
RABgodkendt

Min vej

Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet med det hele menneske — krop, sind og den stille visdom, der bor imellem.

Det hele begyndte, da jeg selv blev ramt af svær astma. Jeg oplevede, at de behandlingsmuligheder, jeg blev tilbudt, primært handlede om at lindre symptomerne, og jeg fik at vide, at tilstanden ville være kronisk, med mere medicin ved forværringer. Det satte gang i en nysgerrighed hos mig. Jeg begyndte at undersøge, hvilke andre muligheder der fandtes for at understøtte kroppens egen balance, samt dens evne til at helbrede sig selv og den søgen førte mig til zoneterapi, psykens påvirkning på fysikken, qi gong og traditionel kinesisk medicin. Her fandt jeg en tilgang, som gjorde en stor forskel for mig, jeg blev erklæret rask og det blev starten på den vej, jeg siden har fulgt.

I dag deler jeg det hele fra klinikken i Aalborg SV: Behandlinger hvor du får en pause og kroppen får plads til at ånde og hele; og en zoneterapeutuddannelse, hvor jeg får lov til at give faget videre til nye hænder og hjerter. For mig handler det om at skabe rum – så mennesket selv kan finde tilbage til balance; Qi gong undervisning – det skaber flow, styrke og harmoni.

Når jeg ikke er i klinikken, finder du mig ofte i naturen. Her minder stilheden, årstidernes skiften og naturens egen rytme mig om noget af det vigtigste, jeg har lært: At det, der virkelig har værdi, sjældent behøver at blive forhastet.

Kroppen har sin egen visdom og sit eget tempo. De mest holdbare forandringer sker ofte lidt efter lidt – når vi giver dem tid, nærvær og de rette betingelser. For ligesom i naturen får det, der næres med tålmodighed, mulighed for at slå rødder og vokse sig stærkt.

Intet godt behøver at være forhastet.
Sanne Andersen

Skal vi ses i klinikken?

Book en tid →Se behandlinger